e-links.dk - din genvej til e-handel i Danmark

Sikkerhed ved nethandel - se gode råd her

Er du i tvivl om sikkerheden ved at handle på nettet, kan du her se en række gode råd før du handler.

Anderledes regler
Der gælder andre regler ved handel på internettet end ved handel i butik.

Oplysningspligt
Når du indgår en aftale, har du krav på en række informationer fra sælger.
Som udgangspunkt skal du kunne se virksomhedens navn, den fysiske adresse, kontaktoplysninger (e-mail, postadresse, tlf eler lignende), virksomhedens CVR-nummer. Der skal også stå oplysninger omkring reklamationer vedr. din ordre.

Hvad køber du?
Der skal være tydelige oplysninger om de varer der tilbydes.

Prisen
Varens pris skal tydelige oplyses. Prisen bør være inkl. moms. Du skal også have oplysning om evt. leveringsomkostninger, gebyrer e.a.

Fortrydelsesret
Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesfrist. Sælger skal desuden tydeligt vise salgsbetingelser på hjemmesiden.

Levering af varen
Sælger har en frist på 30 dage til at levere varen til dig, men der skal tydeligt på hjemmesiden informeres omkring leveringsbetingelser.

Tjek hjemmesiden/sælger
Tjek hjemmesiden efter i sømmene, inden du handler.

Sikkerhed ved betaling
Betaling med kreditkort giver generelt den bedste sikkerhed.
Læg mærke til om du ved afgivelse af kreditkort-information befinder dig på en sikker side. I din browser vil du typisk kunne se en lille hængelås, som tegn på at du befinder dig på en sikker side. Hjemmesidens adresse vil typisk også stå som https://www.hjemmeside.dk


E-mærket
E-mærket er den danske mærkningsordning – et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en hjemmeside drives lovligt og etisk forsvarligt. E-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.
http://www.e-maerket.dk/


Gode links